Belysning på en restaurant

Restaurant Idéer – seks tip til god belysning

Denne artikel er ikke til at være en blåstempling af specifikke produkter eller en masse teori. Hvad denne artikel vil være, er en liste over taktiske tips, en check liste, hvis du vil af med almindelige fejl i restaurant belysning. Hensigten er, at når en ejer eller restaurantdesigner er ved at gennemgå en belysnings ordning bør hver af disse punkter kontrolleres. Hvis hvert punkt er udfyldt, burde belysningen i resturanten være temmelig godt.

1.Sørg for at der kommer lys fra køkkenet. Køkkenet er med nødvendighed et lyst sted, spisestuen er sandsynligvis mindre. Lad mig male billedet for dig, hvad jeg taler om. Du skal have en lækker middag, når en tjener kommer ud i køkkenet og en skråstreg af lyse hvidt lys går på tværs af spisestuen og efterlader alle sidende blinkende. Dette er en rigtig stemningsdræber. Placer køkkendøren omhyggeligt tænker, når døren er åben, og køkken og spisestue værelser er forbundet. Ideelt døren åbnes ind i server gyde afskærmet fra spisestuen. Hvis ikke så se at placere fløj vægge til at afskære lys og støj. I det mindste bruge dørsvinget for direkte lys væk fra spisning.

2.Se på lys vinklerne. Det gælder først og fremmest for at spore lys, men enhver lysarmatur, der udsætter lampen vil have dette problem. Eksemplet her er, du har nogle kunstværk på væggen, du ønsker at sætte en spot lys på det fra et spor hoved. Der er en booth på væggen under den førnævnte art. Sporet lys har brug for at være tæt nok på væggen, så en mæcen vil ikke være tilbøjelige til at sætte deres hoved mellem kunst og sporet hovedet. Hvis sporet lys er for langt tilbage fra væggen så lysstrålen vil være mere parallel med jorden og derfor mere tilbøjelige til at skinne direkte ind i en eller andens øjne.

3.Varier lysniveauet fra rum til rum. En restaurant vil have flere forskellige offentlige rum, reception, bar, spisning, etc. har en strategi for at variere de lysniveauer at ændre stemningen og energi niveauer på en måde, der passer til rummet. Området modtagelse bør nok være lysere end spisning, så folk let kan identificere de værter og gøre en overgang fra den udendørs lys.

4.Brug en blanding af lysarmaturer. Medmindre du laver fastfood ikke bare udvælge ét armatur. Giver forskellige armaturer til generel belysning, accent lys og feature lys. Først skal du beslutte, om lyset skal ses eller usynlige. Hvad jeg mener med dette er en usynlig lysarmatur blot giver lys uden at være mærkbar. Generel belysning lys er normalt usynlige, forsænket ned lys i et loft eller almindelig sort vedhæng lys i en udsat struktur. Set lys giver nogle visuelle interesse ud over at give lys, eksempler på dette er lysekroner og farvede glas vedhæng. Generel belysning er, hvordan du opnår base lysniveauet i et rum, kan disse lys enten ses af uset afhængigt af dit design hensigtserklæring. Accent lys er lys, der giver ekstra lys, hvor du har brug for det, ligesom for illustrationer. Accent lys er næsten altid til den usynlige sort. Feature lys er per definition set disse lys eksisterer med det udtrykkelige formål at levere visuel interesse til et værelse.

5.Minimer lampetyper. Nu har jeg lige fortalt dig at variere din lysarmaturer og nu er jeg fortæller dig ikke at gøre det. Du kan have så mange forskellige armaturer, som det er hensigtsmæssigt at design, men holde antallet af pærer til et minimum. Prøv at begrænse pærer udvalget til 3 forskellige. Ejeren bliver nødt til lager lys, så ikke kræver dem til at have en butik værelse dedikeret til en halv snes forskellige lys pærer (www.lyskilderdirekte.dk).

6.Sørg for at der også er dagslys. For et par timer om dagen restauranten bliver nødt til at være lyse, så det kan rengøres og opsætning for dagen. Give nogle måde enten med dedikerede lys eller lysstyring til belysning niveau for at komme op for off timer funktion. Continue Reading →


restaurant oel

Restaurantionsøllens upcoming star

MicroBrew Aps har siden starten af 90’erne udviklet sig fra at være Michael Brøkmanns hobby i kælderen, til en succesrig specialøls fremstiller. Vi vil her i artiklen komme lidt ind på hvad der har gjort virksomheden til netop det som den er i dag!

Hos Visitbrande har vi haft en ekspertanalytiker til at kigge på bryggeriets økonomiske tal, da disse har en væsentlig betydning for dets fortsatte fremtidige produktion af øl til restauranter.

Kigger man på rentabiliteten er afkastningsgraden steget fra 16 % til 33 % fra 2004 til 2006, dette er med en stigning på ca. 106 % en yderst tilfredsstillende stigning, og ligger i sammenligning med markedsrenten på 6 % rigtig godt. Dette skyldes en forbedret indtjeningsevne, idet at overskudsgraden stiger fra 8 % til 11 % altså 37,5 %, samt en bedre kapitaltilpasningsevne, idet at aktivernes omsætningshastighed stiger fra 2,0 g til 3,0 g (50 %).

Gældsrenten har siden 2004 ligget på stabile 5 % hvilket har påvirket egenkapitalens forrentning gunstig, idet at afkastningsgraden er højere end gældsrenten. Egenkapitalens forrentning ligger således utrolig godt og har en positiv udvikling, med en stigning fra 53,4 % til 107,1 % hvilket er en stigning på 100,6 %. Rentemarginalen er årsagen til dette da den er stærkt stigende mellem 2004 og 2006 og dermed udligner den faldende gearing. Den gode udvikling i rentemarginalen er altså med til at styrke egenkapitalens forrentning og medvirker at der tjenes på fremmedkapitalen.

MicroBrews forbedrede indtjeningsevne

Bryggeriet med Brøkmann i spidsen har siden 2004 haft en gunstig indtjeningsevne som skyldes et bedre forhold mellem kapacitetsomkostningerne og nettoomsætningen. Forholdet mellem dækningsbidraget og kapacitetsgraden har dermed også forbedret sig dermed fået kapacitetsgraden til at stige. Overskudsgraden har igennem 2004 og 2006 steget jævnt fra 8,0% til 11,0% altså haft en stigning på 37,5%. Dette har naturligvis været en indikator for at virksomheden er blevet bedre til at tjene penge. Nettoomsætningen og de variable omkostningers forhold til hinanden er uændret da dækningsgraden er 60 % igennem de 3 år. Dækningsbidraget og kapacitetsomkostningernes forhold er forbedret under analyseperioden, da kapacitetsomkostningerne er steget til indeks 199,2 og dækningsbidraget er steget til indeks 211,4. Kapacitetsgraden viser også meget godt det forbedrede forhold da den er steget fra 1,15 til 1,22. Der tjenes altså nu i år 2006, 22 øre i overskud før renter pr. anvendt kapacitetskrone, mens der i 2004 kun blev tjent pr. 15 øre kapacitetskrone.

Michael Brøkmann har siden 1990’erne hvor han i netop dette rum startede med ølbryggeri, haft stor succes med MIcroBrew Aps.

Samarbejdspartnere

I 2013 valgte virksomheden at prøve noget nyt, og deltog derfor i en messe for at skaffe samarbejdspartnere. Før i tiden havde bryghuset udelukkende produceret øl på flaske, og gik nu hen til at lave fustager også. Dette åbnede et kæmpe marked for bryghuset, da barer og diskoteker nu kunne serverer kolde fad lavet af Microbrew. Bryghuset valgte at tilbyde at sælge fustage til lave priser, og kunne hurtigt se en fremgang i salget. Ikke alene salget fra virksomhedens distributører gjorde at omsætningen steg, men det at folk i højere grad fik lov til at smage øllene til fester og lignende, og opdage dens gode smag, gjorde at der pludselig var flere som kendte til produktet. Dette betød at man så en stigning i salget hos bryghuset på 10% på godt og vel to måneder. En af samarbejdspartnerne var bl.a. Handybar, som tilbyder folk at leje en bar. Når de lejer barerne ud kan man også bestille et fadølsanlæg, og med et aktiv salg, så barfirmaet at mange begyndte at købe flere fustager af Microbrews øl.

MicroBrew Aps’ fremtidige udsigt

Virksomheden har haft en rigtig god økonomisk vækst igennem de seneste 2 år, og har været hjulpet godt på vejen af den positive samfundsøkonomiske udvikling. Det kan forestilles at MicroBrew Aps har haft den rette konkurrence- samt vækststrategi. Det ser lovende ud for MicroBrew Aps’ fremtid, og hvem ved, måske bliver det mere populært end selveste Carlsberg?

  Continue Reading →


oisters

Lækker fiskerestaurant i København

i 1910 blev Krogs fiskerestaurant gundlagt af Christian Sørensen krog. Den gang stod hr. Krog for at servere lækker fisk, specielt østers i høj kvalitet. Siden starten haf det 20. … Continue Reading →